Termoruder
Termoruder
Energiforbedring til kunder i hele Danmark
I moderne byggeri eller ved renoveringsopgaver vælger mange termoruder som den foretrukne glasløsning – og med god grund! Termoruder består af flere lag, hvad giver en bedre isolering og som følge heraf energibesparelse på den lange bane. Glaskonstruktionen er således ideel til både private hjem og erhvervsejendomme, hvor et godt indeklima og energieffektivitet skal gå hånd i hånd.
Hos PC Glas kan vi levere og montere specialfremstillede termoruder til kunder over hele Danmark. Fra værkstedet i Slagelse konstruerer vores dygtige glarmestre glas på mål. Her er ingen begrænsninger, hvorfor vi med stor sandsynlighed kan levere den skræddersyede løsning til netop dit projekt. Kontakt os nu for at høre nærmere om vores termoruder.


Energibesparende glasløsninger
Lag på lag for bedre isolering
Termoruder er konstrueret med henblik på at forbedre isoleringen i en bygning, så man opnår en konkret energiforbedring. Helt lavpraktisk består termoruder af to eller flere glasplader, adskilt af en afstandsramme og forseglet langs kanterne. Rummet mellem glassene er ofte fyldt med en gas som argon, der forbedrer isoleringsevnen.
Ønsker du yderligere energibesparelse, kan termoruder ligeledes konstrueres med en speciel energicoating, der reflekterer varmen tilbage i rummet. Denne opbygning sikrer, at ejendommen holder på varmen om vinteren og forbliver køligere om sommeren, hvad ultimativt bidrager til en lavere varmeregning. Som din glarmester kan vi lave termoruder i både 2- og 3. lags versioner – alt afhængigt af dine krav og ønsker.
Genkend symptomerne
En punkteret termorude?
Der kan være flere tegn på, at en termorude er punkteret … Mange forbinder problemet med kondens på ruder, men faktisk er udvendig kondens et tegn på, at termoruden isolerer godt! Hvis der derimod er tale om indvendig kondens, kan det være et tegn på dårligt indeklima eller problemer med isoleringen i bygningen. I sådanne tilfælde er det værd at slå alarm og få ruderne undersøgt.
En årsag til kondens kan eksempelvis være, at limen mellem glaslagene har mistet sin tæthed. Hvis en termorude mister sin tæthed, kan fugt nemlig trænge ind mellem glassene, hvad skaber en mælkehvid belægning eller kondens. Der vil med andre ord forekomme en synlig ændring i rudens klarhed.
Er din termorude punkteret? Så skal den under alle omstændigheder udskiftes, da den ikke længere kan opretholde sin isolerende funktion. Dette kan vi hjælpe med.


Få mest muligt ud af dine termoruder
Typiske skader i termoruder – og hvordan du undgår dem
Som landsdækkende glarmester har vi set et væld af skader på termoruder gennem årene – ofte er der tale om termiske brud eller klimalastbrud. Vi reparerer og udskifter gerne, men rådgiver også i forbindelse hermed, så du kan undgå skader og få det meste ud af dine termoruder!
Termiske brud opstår som følge af store temperaturforskelle på glasset – typisk når en del af ruden er udsat for sollys, mens en anden del er skygget. Termiske brud har et karakteristisk udseende med en vifteformet revne, der starter fra rudens kant. For at undgå termiske brud er det vigtigt ikke at blokere sollys med møbler, tæpper eller gardiner, da dette kan skabe varmeophobning på ruden. Klimalastbrud opstår derimod, når der er store trykforandringer i luften omkring ruden, for eksempel i højder eller under særlige klimaforhold. Begge typer brud kan forebygges ved korrekt installation samt ved at tage hensyn til rudens omgivelser.
Termoruders levetid
Med garanti og råd til vedligeholdelse
Levetiden for termoruder kan variere afhængigt af flere faktorer. De fleste termoruder har imidlertid en forventet levetid på 25-30 år. Størrelsen på ruderne, bygningens placering og miljømæssige forhold kan være med til at påvirke levetiden.
Eksempelvis har termoruder i svømmehaller og slagterier oftere en kortere levetid på grund af de hårde miljøer med høj fugtighed og skarpe temperaturforskelle. For at forlænge levetiden kan man med fordel prioritere regelmæssig vedligeholdelse, såsom at sikre, at tætningsmaterialet omkring ruden forbliver intakt.
Foruden råd til vedligeholdelse, konstruktion og montering tilbyder vi en 5 års garanti på vores termoruder hos PC Glas. Dette har vi valgt for at give dig en ekstra tryghed i din nye investering.


Skab det perfekte indeklima
Tilpasning efter dine behov
Vores termoruder kan konstrueres med en række ekstra funktioner, så du kan få opfyldt dine specifikke behov og krav. Ligger jeres hjem eller virksomhed ud til en stor vej, kan vi levere termoruder med støjdæmpning. Ønsker I en reduktion af varmen fra solens stråler, kan vi lave termoruder med solafskærmning. Skal I have større privatliv, kan vi lave matteret glas i termoruder – uden at gå på kompromis med lysindfaldet.
Mulighederne er vidtfavnende. Hos PC Glas hjælper vi hellere end gerne med at finde den rette kombination af funktioner, så dine termoruder ikke blot forbedrer energieffektiviteten, men også lever op til dine øvrige ønsker.
PC Glas
Kontakt os for at høre nærmere
Vi har mange års erfaring med at levere termoruder af høj kvalitet til kunder over hele Danmark. Vi forstår, at hver kunde er unik, hvorfor vi altid tilpasser vores glasløsninger efter dit konkrete projekt. Uanset om du har brug for hjælp til at identificere, om termoruden er punkteret – eller du har spørgsmål til, hvordan du kan undgå termiske brud eller klimalastbrud, står vi klar til at rådgive dig!
Ring til os allerede i dag på telefon +45 58 52 30 36 eller send en mail til [email protected] for at høre meget mere om vores ydelser i forbindelse med termoruder. Vi giver gerne et uforpligtende tilbud, skræddersyet efter din opgave!
Hvordan kan vi hjælpe?
Lad os finde den rette glasløsning til dig.
Du er altid velkommen til at kontakte os på telefon +45 58 52 30 36, sende en e-mail eller udfylde kontaktformularen, hvis du har brug for hjælp eller ønsker rådgivning om glasløsninger, der passer til dine behov. Vi tilbyder professionelle løsninger til alle projekter og dækker hele Sjælland med kvalitetsservice.
"*" indikerer påkrævede felter